-
Anette Kure Corneliussen skrev en opdatering i gruppen
Alle i Rockkoret 9 måneder, 3 uger siden
Nyt fra Kor 72:
Kære Kor72-medlemmer og nyhedsbrevsmodtagere
Sommerferien har gjort sit indtog i landets kor og det er tid til at begynde at planlægge efterårssæsonens koraktiviteter.
KORSTÆVNER I KOR72 I EFTERÅRSSÆSON:
I har helt sikkert god tid til at tjekke Kor72 stævner ud i efterårssæsonen.
Klik ind på hjemmesiden og se de forskellige inspirerende stævner.
Der er rytmiske, klassiske og Cross Over for enhver smag fra start september.Tilmeldinger er åbne til flere af dem og venter blot på din tilmelding.
VÆRSGO: Klik ind og læs og tilmeld HERI denne nyhedsmail vedhæfter vi også nyt fra European Choir Games (ECG). Måske skal jeres kor deltage. Husk at der er Early Bird rabatpris inden 18.september. Oplysninger i vedhæftede fil + ECG hjemmeside.
Kor72 hjemmeside: Vi har netop opdateret hjemmesiden og fået ny mailserver. I den forbindelse kan enkelte mails desværre være gået tabt. Mangler du svar på en henvendelse, kan den grundet tekniske knuder være gået tabt og vi beder dig prøve at sende den igen, så vil vi se på den efter sommerferien. På forhånd tak.
Sommerferie i sekretariatet: Sekretariatet er lukket i uge 28-29-30 og derfor besvares mails og tlf. ikke i den periode. Vi åbner igen tirsdag d. 30. juli.
MEN HUSK: Tilmeldinger til efterårets stævner holder IKKE lukket. Vi glæder os til at se jer på diverse stævner. 350 af os mødes allerede i Tønder i uge 30 🙂
Vi ønsker jer alle en god sommer.
Kor72