-
Anette Kure Corneliussen skrev en opdatering i gruppen
Alle i Rockkoret 12 måneder siden
Nyt fra Kor 72. Til koncertudvalget, se nederst i nyhedsbrevet, at man kan reklamere for sine koncerter via Kor 72 😃
VI MØDES I SANGE – det har vi gjort til rigtig mange korstævner siden jul og snart vil hele Danmark synge, når vi for andet år i træk afholder Korsangens Dag d. 25. maj – i år 8 steder i landet. Mange kor deltager og koncerterne er åbne for publikum. Vi glæder os til at se jer.
KLIK HER og gå ind på hjemmesiden, hvor I kan se programmerne de forskellige steder.
Sommerstævne i Tønder = korstævne i uge 30, hvor familier mødes og synger i kor. Det er en helt særlig oplevelse at tage af sted med sin familie og få mulighed for at synge i børnegruppe, ungdomsgruppe og rytmisk eller klassisk voksengruppe. Vi synger naturligvis også sammen på tværs af grupperne og der er tid til udflugter i frokostpauserne. Særligt opråb lyder til børnegruppen og ungdomsgruppen.
Kære børn: tag jeres forældre/bedsteforældre med og få den flotte oplevelse det er når I skal opføre musikforestillingen ”Den store legesyge”.
Kære voksenkorsangere: husk at tage jeres børn og unge med til korstævne, så vi kan vise dem, hvor stort det er at synge i kor!KLIK HER for at komme til tilmeldingen
EFTERÅRSKORSTÆVNER: Klik også ind på hjemmesiden og lad jer friste af efterårets mange korstævner, som nu ligger klar med datoer, så I kan planlægge jeres efterår og sætte X i kalenderen.
Mulighederne er mangfoldige: Mind the Gap – Rytmisk kvindekor – Morgendagens klassikere – Fra Palestrina til Pärt – Groovy rytmisk. Vi lancerer også et nyt stævne, hvor vi inviterer både korsangere og korledere. Her vil Alice Granum indstudere klassiske perler og guide korledere til at dirigere stævnekoret undervejs.
KLIK IND på hjemmesiden og læs mere.
For medlemskor: Fyld vores koncertkalender med annoncering for denne sæsons forårskoncerter – når I lægger koncerter ind via Kor72s hjemmeside (KLIK HER), kommer de automatisk på Kultunauts egen side også.
På gensyn
Kor72