Aktivitet

  • Amalie Holm skrev en opdatering i gruppen Gruppelogo af Alle i RockkoretAlle i Rockkoret 4 år siden

    Kære alle,

    Hvor er I savnet. ☺️

    Tak for en dejlig generalforsamling. Efterfølgende har vi i den nye bestyrelse holdt møde og konstitueret bestyrelsen.
    Jeg er nu den nye formand for koret og håber jeg kan varetage denne post, ligeså godt som Niels har gjort.

    Derudover består bestyrelsen af:

    Anette (fortsat kassér)
    Jesper
    Mette
    Marie Gonzales

    Så for fremtiden kontakter I bare en af os, hvis I har nogle spørgsmål eller ønsker.

    Dernæst lidt info:

    – Koncerter i Rundetårn bliver afholdt, hvis vi får mulighed for at starte korprøver fra d.6.maj (Vi afventer info fra Kor72). Derved har vi tre øvegange til at blive klar, men dette kræver dog også hjemmearbejde. Vi skal selvfølgelig nok udsende en setliste.
    Hvis vi først har mulighed for at starte efter d.21.maj, aflyses koncerterne i Rundetårn, da der kun vil være en øvegang til Rundetårn. I så fald mødes vi selvfølgelig til korprøver og får sunget lidt, inden vi går på sommerferie.

    – Hvis det bliver muligt at øve i mindre grupper genoptager vi dette ligesom vi gjorde sidste år.
    Hvis nogle har ønsker til dette, ikke føler sig trygge, gerne vil have en fast makker med fra egen stemmegruppe, så hører vi gerne om dette.

    – Vi følger selvfølgelig alle retningslinjer og holder øje med Kor72 og hvad der gælder os som kor. Så alt dette er under kontrol. ☺️

    Vi glæder os til at se jer alle igen og håber at vi meget snart kan komme til at synge sammen.

    De skønneste hilsner
    Amalie & resten af bestyrelsen